Hvordan finder jeg min handskestørrelse?
Du finder din handskestørrelse ved at måle omkredsen af din håndflade på det bredeste punkt (uden tommelfingeren). Hvis du måler i centimeter, kan du blot dividere med 2,7 for at få din personlige handskestørrelse i franske tommer.
Hvis din beregnede størrelse er f.eks. 7,15″, skal du afrunde til den nærmeste af vores handskestørrelser. Vores handsker kommer i hele og halve størrelser – til damer fra størrelse 6 til 8,5 og til herrer fra størrelse 7 til 11.
Følg vores handskeguide til den rette pasform og størrelse på tophandsker.com.
Hvordan bør pasformen på mine handsker være?
Glæden ved den perfekte pasform er vigtig for oplevelsen af handsken.
Dine handsker bør sidde godt til, første gang du tager dem i brug. Det er med handsker, som med et par gode jeans: de vil strække sig til din personlige pasform i takt med, at de bruges.
Følg vores guide til den rette pasform og størrelse på tophandsker.com.
Bør jeg altid vælge den samme handskestørrelse?
Hver eneste Tophandsker-handske er unik og fremstillet i hånden efter klassiske håndværkstraditioner. Derfor kan der i få tilfælde forekomme variationer i størrelserne.
Vælger du en luffe, anbefaler vi, at du går en størrelse op for den maksimale komfort.
Hvad betyder OS?
OS = One-Size
Flere af vores populære Tophandsker-modeller findes i en one-size version. Dette design gør det muligt at få handsken til at passe forskellige håndstørrelser. Se hvert produkt for specifikke informationer.
Håndværk
Hvilken type skind er handsker lavet af?
Tophandsker-handsker er skabt af naturlige materialer af højeste kvalitet. Skind er et biprodukt fremstillet af naturen. Vi vælger vores skind med stor omhu og følger råvarer og produktion gennem hele processen.
Lær de forskellige skind og teknologier at kende, og find det par Tophandsker-handsker, der passer ind i din fortælling. Læs mere på tophandsker.com.
Hvordan syes handsker fra Tophandsker?
Vores handsker er håndsyede med sy-teknikker, der har været brugt i århundreder. Tophandsker er særligt kendt for den udfordrende, men smukke, fuld piqué-syning. Teknikken tillader skindet at ligge fladt mod fingrene og giver dermed større komfort og bedre pasform, end hvis handskerne syes med indvendige sømme.
Er det muligt at få specialsyet handsker?
Siden etableringen har Tophandsker designet speciallavede handsker, og vi imødekommer derfor gerne dine ønsker. Kontakt os for at høre nærmere om muligheder, proces og priser.
Produkter og design
Hvilke handsker er mest populære til kvinder?
Forkæl dig selv med en af vores bestsellers til kvinder. Heriblandt finder du handsker i udsøgt lammeskind, der vil følge dig i årevis – både i kvalitet, holdbarhed og stil.
Find din favorit blandt vores bestsellers til kvinder på tophandsker.com.
Hvilke handsker er mest populære til mænd?
Blandt vores bestsellers til mænd finder du handsker, der er afprøvet og testet i årtier – og som vil følge dig i generationer.
Find din favorit blandt vores bestsellers til mænd på tophandsker.com.
Hvilken handske er den varmeste?
Selv på de koldeste dage kan luffer fra Tophandsker holde dine hænder bløde og varme. Omgivet af det blødeste skind og uldforet er du godt klædt på.
Vedligehold og pleje
Hvordan opbevarer og plejer jeg mine handsker bedst?
For at sikre dine skindhandsker et langt og godt liv, har de brug for kærlighed og pleje. Vi anvender anilin skind af fineste kvalitet; dine handsker tåler derfor ikke nogen form for behandling, imprægnering eller voks. Faktisk kan det ødelægge skindet, hvis det påføres overfladen.
- Brug kun en tør bomuldsklud til at pudse handsken.
- Opbevar dine handsker fladtliggende (ikke sammenkrøllet) beskyttet mod varme og lys.
Vi har samlet vores bedste råd til, hvordan du forlænger levetiden på dine handsker. Læs mere om daglig brug og vedligehold på tophandsker.com.
Hvad kan mine handsker tåle ift. vind og vejr?
Undgå at bruge dine skindhandsker i regnvejr. Til kolde og våde dage anbefaler vi at beskytte dine handsker med et ekstra lag, designet til at være vindtæt og vandafvisende.
Hvad hvis mine handsker går i stykker?
Vi tror på at reparere og forskønne fremfor at udskifte. Et af de mest ansvarsbevidste valg, vi som virksomhed kan træffe, er at skabe kvalitetsprodukter, der holder i årtier.
Vi hjælper med at udskifte en syning, stryge og klargøre dine handsker til næste sæson eller skifte foret for nyt liv. Vi tilbyder endda at finde en ny makker til dine handsker, skulle du have mistet den ene.
Læs mere om vores Care & Repair på tophandsker.com.
Jeg har mistet en handske. Hvad kan jeg gøre?
Såfremt du mister en elsket handske – selv efter et par årtier – kan du købe en mage til den. Se udvalget på tophandsker.com.
Levering og returnering
Hvordan returnerer jeg en vare?
Det betyder meget for os, at du er tilfreds med dit valg af Tophandsker-handsker. Derfor tilbyder vi en nem ombytnings- og returservice.
Hvis du ønsker at returnere din ordre, bedes du anvende vores returportal inden for 14 dage efter modtagelsen af din ordre. Se hvordan du returnerer din ordre i vores returpolitik på tophandsker.com.
Hvornår kan jeg forvente, at pengene returneres?
Vi bestræber os på at behandle din refusion hurtigt efter modtagelsen af din returpakke. Vi gør opmærksom på, at der kan gå nogle bankdage, før du kan se refusionen på din konto, afhængig af hvilken bank og kortudsteder du har.
Bemærk venligst, at varer med personlige monogrammer ikke kan refunderes.
Læs mere om vores returneringsbetingelser på tophandsker.com.
Gavekort
Kan jeg anvende mit gavekort online?
Du kan benytte dit gavekort online ved at indtaste din gavekode ved betaling på tophandsker.com.
Kan jeg veksle mit gavekort til kontanter?
Nej, et gavekort kan desværre ikke ombyttes til kontanter.
Pakker I gaver ind ved online køb?
Vi pakker med glæde dine online køb ind i smukke gaveæsker og vedlægger et personligt kort efter eget ønske, hvis dette vælges ved bestilling.
Bagom Tophandsker
Hvornår blev Tophandsker grundlagt?
Tophandsker er et brand med dybe rødder i den skandinaviske designtradition og med fokus på at bringe klassisk håndværk ind i fremtiden. Vores mission er at skabe handsker i absolut topklasse, der kan holde i generationer.
Få mere at vide om Tophandskers historie og værdier på tophandsker.com.
Hvad gør Tophandsker ift. bæredygtighed?
Hos Tophandsker fokuserer vi på ansvarlig brug af vores tekstiler og råmaterialer. Grundlaget for vores håndværk er de materialer vi arbejder med, og vi vælger altid de mest ubehandlede, naturlige og økologiske muligheder, vi kan finde – såsom anilin skind, uld og bomuld. Vi bestræber os på at skabe produkter af så høj kvalitet, at de kan bruges i mange år, hvilket er det mest bæredygtige valg af alle.
